Skriv til:

Velkommen til: Elrik Nørmos Brev- og Spørgekasse hvor, du kan få svaret på dine spørgsmål og få råd om det du går med.

Husk - din hilsen kan blive den næste!


Vil du læse om Elriks personlige oplevelser med sine kursuser skal du have en afgangskode udstedt som du betaler for, ved at sende chek til mig.

*******

Hej Elrik Nørmo

Vil bare lige sige TAK for et dejlig kursus sidste weekend. Hvor var det bare godt vejr! Det var bare så flot at du hjalp Jytte over, da hun sad fast, selvom du havde sagt vi skulle klare det selv!! Det viser mig, at du også er et menneske ved siden af. Jytte fortalte mig faktisk bagefter, at hun kunne tydelig mærke, at du også godt kunne lide hende. Jeg blev bare så misundelig kan jeg godt fortælle dig og det tror jeg der var mange af os, der gjorde.

Jeg glæder mig til næste gang du holder et At vokse er at Gro kursus.

 

Kram og "17 skovhug" (hi hi)

Hilsen Lene Meisel - mig den rødhårede fra Skodborg.

*******

21 nov. i år.

Kære Ellrik Nørmo

Jeg har et spørgsmål til dig, om du vil give mig et råd om mit liv?

Varmeste hilsner Jonna Kruuse.

*******

21 nov. i år.

Hejsa Jonna og velmødt her på min brevkasse.

Jeg kan altid rådgive dig, men du kan ikke altid regne med at jeg skriver, med det samme. For jeg er travlt optaget rundtomkring. Lige nu er jeg i gang med at planlægge mit næste foredrag, der handler om Mennesket som global miljøfaktor og vores ansvar for at blive ved med at have en høj levestandard.

Venlig Vind fra det femte verdenshjørne, Elrik Nørmo

*******

21 nov. i år

Jonna Kruuse skriver:

Ok, helt i orden. Jeg venter gerne på svar fra dig, når man ved du har erfaring, med rådgivning =: ).

Mit spørgsmål går på, at jeg har hård hud under fødderne. Hvad skal jeg gøre ved det? Er det noget, der kan fjernes på en anden måde end med hudhøvl?

( hvor skal foredraget holdes, om jeg må være så fri.)

Med venlig hilsen

Jonna Krusse

*******

21 nov. i år

Elrik Nørmo:

Det er ikke blevet bestemt endnu, men der er meget efterspøgsel på miljøsynspunkter ligenu, så der skal nok komme et sted, hvor de vil efterspørge det.

Hej Jonna - Først vil jeg rose dig for det er flot, du tager dig mod til at spørge om det, selvom det er lidt pinligt område for mange. Jeg tror der er mange der kan have glæde af at få svaret på det spørgsmål.

Det vigtigste ved hård hud under dine fødder: Du skal gå mindre. Tag cyklen i stedet og tramp med den anden ende af foden ( spidsen - for jeg regner med det er værst under hælen - det er det typisk) Eller hvis det er længere afstande - tag da bilen. Du kan også smøre din fodhud med noget fed creme eller sågar hel almindelig madolie.

 

*******

3.jan. i år

Hej Elrik

Jeg (og min mand) har lige arvet et stort stuemøbel og vi er meget uenige om, hvor det skal stå.

Nu har jeg fornylig været til et fordrag med dig om "Parforholdets omstændigheder". Der snakket du om at du også godt kunne blive uenig med din kone, men hvor du sagde, at det også galdt om at undgå de ting, man bliver mest uenig om. Det synes jeg, var rigtig sagt. Hvad synes du vi skal gøre i den situation vi står i nu.

De venligste hilsner

Lis Jensen

*******

4. feb. i år

Hejsa Lise

Ja det er jo altid sådan med arvestykker at det sætter mange følelser i sving i os, også i din mand, som er forbundet med centralnervesystemet.

Og jeg tror godt, du kan risikere, at han vil blive ved med at modarbejde dig. Det jeg vil foreslå er at I får møblet malet på en måde, så det ikke minder om sig selv mere. Det tror jeg kan dæmpe gemytterne.

En anden mulighed er at sælge møblet. Her kan i vælge bruge www.Den blå avis eller lignende unline butikker, hvor i kan sætte et billede ind af produktet.

Endelig vil jeg varm anbefale mit kursus for par der skændes: " Fægtepar og brudekamp"

*******

7.feb. i år

Til Elrik Nørmo

Godt jeg fandt den her hjemmeside. Jeg var til foredrag fornylig med dig om "Store og små forskelle - Et kønt syn" og jeg er forarget over, at du fremhæver kvinder som mere forskellige fra mænd end omvendt, når vi snakker kønsforskelle. Efter min opfattelse og det mener jeg også er rigelig dokumenteret i den eksisterende litteratur, hvis du ellers respekterer det, er mænd aldeles mindst ligeså forskellige fra kvinder som omvendt. Og jeg mener du bør fukosere ligeså meget på det i dit foredrag, hvis du vil have lyttere fra begge lejre.

Jeg håber du forstår, hvad jeg mener.

Jesper Flaurskou, Cand.Psyck. og parcoach.

*******

10.feb i år

Hejsa Jesper

Har du været til mit andet foredrag. Kvinder Omend. Så vil du nok give mig ret i kvinder ligner mænd mindre end omvendt.

Med hensyn til litteratur så synes jeg det er godt, du holder dig orienteret. Bliv ved med det - kønsforskelle kan man ikke læse for meget om.

*******

12.feb.

Hej Elrik Nørmo

Min mand er begyndt at tabe sit hår, hvad kan gøre ved det. Det er så meget at jeg er nødt til at støvsuge sengen.

( du må kun svare på denne E-mail-adresse, da det er den min mand ikke læser, da han ikke ved at jeg bekymret for det. )

Håber du vil besvare på mit spørgsmål, da jeg er i 7 sind og i vilrede med, hvad jeg selv skal gøre.

Elna Hjortbuur

 

*******

14.feb i år

Hejsa Elna

Et svært og spændende spørgsmål! Det er aldrig til at forudse at ens mand lige er en af dem, der taber det.

Jeg har faktisk oprettet et nyt kursus for mænd, der gerne vil bevare deres udseende selvom de bliver ældre. Det hedder "Kam til Stregen", hvor jeg lærer dem, at de ikke skal opgive deres udseende for enhver pris. Mange lader bare stå til. Det er der skam ingen grund til.

Kurset starter i midten af august. Så skal vi også ud at finde vilde bær, som også er sunde for kroppen og dens hud og hår. Et spændende kursus hvor du også selv kan deltage og møde andre kursister.

Venlig hilsen og gå på mod.

Elrik Nørmo.

*******

17.feb. i år

 

Kære Elrik Nørmo

Jeg er meget forvirret i den her tid med muhammetegningerne.

Jeg syntes, det er synd og skam for vores velklædte og dygtige statsminister, at der skal skydes kugler efter ham (på plakater af ham). Og også at det danske flad skal brændes af foran hele verdens øjne. Jeg tænker så tit på dig Elrik fordi jeg tror, du ved hvad der er det rigtigste at gøre i den her situation. Hvad skal vi mene om det altsammen. For jeg tror også der er nogen mennesker der er blevet vrede rundt omkring og måske såret, selvom det er lidt underligt at man kan blive vred over det. Det ville jeg jo aldrig blive vred over hvis det var mig der så de tegninger.

Åh, jeg er så bange for hvad der skal blive af det gamle Danmark Elrik.

Hvad synes du er den rigtige løsning på det og hvad skal vi gøre som dansker??

Mange hilsner fra din trofaste kursist Emma Jemveg.

 

*******

17.feb. i år

Hejsa Emma

Jeg får med det sammen en fornemmelse af at du er lidt op og køre over det hele. Prøv og tage tre indåndinger. Imellem hver indånding ånder du ud.

Tag så armene op over hovedet, så der er mere blod der løber nedad. Imens læser du det her:

I den her sag vil jeg råde dig til og støtte dig til f.esk Pia Kærgård, for at undgå at det hele bliver for indviklet. For det der er galt i den her krise som er udløst af islarm, det er at islarm er meget længere tilbage i deres udvikling, end vi dansker er. Man kan også se det på dem. Der er jo ikke nogen danskere, der går med tørklæde længere. Det var tværtimod vores bedstemor, der gjorde det. De gik jo også med forklæde og underkjole på den tid. Det gør islarm også, enda flere lag. De primitive kulturer har som regel meget mere tøj på end vi har (undtagen dem der stadig lever som dyr). Ovenikøbet selv om vi bor mod koldere bredegrader, hvor det skulle have været omvendt. Det skyldes, fordi de bedre kan huske, hvor slemt det var at gå uden tøj - da vi var Adam og Eva. (Eller "Aber og Eva" som jeg plejer at sige for sjov).

Og når de primitive kulturer de så får fjernsyn og kan se os, så er det, det går gal, det er som om de kigger langt ud i fremtiden og så bliver de hel forvirret.

Det er ligesom du sætter jo heller ikke små børn til at se på gyserfilm, uden der er en voksen hjemme. For muslimer er det jo Arllah, der bestemmer det hele. Men hos os der har vi f.eks konsulenter og en totalvejleder som mig til at pejle folk i den rigtig retning.

Så kan du også forstå, hvorfor vi ikke synes Islarm skal have lov til at bestemme, hvad vi må sige og ikke må sige. Små børn bestemmer jo heller ikke, hvad de voksne må sige til dem. Vi siger til dem, hvad vi har lyst til og hvis de bliver ked af det eller siger de blive såret, så må de have at vide, at sådan er det at være voksen, der bestemmer man selv, hvad man siger. Ikke når man er barn!

Hav en god dag uden bekymringer.

Din 4(ever)Uconsulent.

 

Elrik Nørmo

*******

17.feb. i år

Til Elrik Nørmo

Jeg kan se du arbejder med korncirkelenergi som massageform. Det synes jeg lyder spændende. Har du selv set nogen og ved du hvor de er nemmest at få at se, for jeg tror lige det er noget for mig at intergrere i min måde at massere på. ?

Håber du har tid til at svare på mit spørgsmål.

Laura Sparrer, 27 år

Ledercoach, udviklingskonsulent, massør og foredragsholder.


*******

17.feb. i år

Hejsa Laura.

Nå det er sjov og hører fra en kollega. Godt du spørger mig og råds inden du selv begynder at arbejde med korncirkler - for det kan man godt komme gal afsted med.

Ja der jo mange der tror, at man ikke ved, hvor korncirkelenergien slår ned. Det passer også for de flestes vedkommende, men sidste år forudsage jeg personligt at en korncirkel på et tidspunkt ville opstå i Nordeuropa. Og vi er nu mange der er spændte på at, se hvornår det sker.

Jeg kan også fortælle dig at, du som kollega som en undtagelse er velkommen på min privatadresse som er:

TotalVejleder og 4Uconsulent Elrik Nørmo,
Elrik Nørmo Consulent Group,
C/O Elrik og Lydia Nørmo,
Dybfaldet 3, Vandsø
6839 Snævers

Jeg har nemlig en tot halm fra en korncirkel på Nordsjælland. Den bruger jeg selv til at tappe energi fra, når jeg masserer kunder. Den er du velkommen til at prøve at mærke.

Jeg kan godt gøre det billigere end normal.

Ring inden du kommer, så du er sikker på at jeg er hjemme, da jeg altid har meget.

Hvad siger du til mit tilbud?

Stormvind fra det Femte Verdenshjørne.

Elrik Nørmo,
Personlig coach, Totalvejleder, massør, foredragsholder, terapeut, 4U konsulent.

*******